Norsk literaturhistorie for gymnasiet, lærerskoler og høiere folkeskoler

«I. Den gamle norsk-islandske (norrøne) literatur. / Den ældste bokstavskrift de nordiske folk hadde, var runene (egl. hemmelighet, hvisken, saa skrifttegn), som nordboene har lært av goterne. Fra det 4de aarh. e. Kr. av findes rune-indskrifter i hele Norden.»
«INDHOLD / I. Den gamle norsk-islandske (norrøne) literatur 5 / II. Folkedigtningen 17 / III. Den norsk-danske literatur under rikenes forening 21 / IV. Den nyere danske literatur 85 / V. Den nyere norske literatur 102»

HEAD 用「I. Den gamle norsk-islandske (norrøne) literatur」+«runene + nordboene + goterne + rune-indskrifter i hele Norden»作开篇"古挪-岛文学源头"场景,TAIL 用「I-V INDHOLD 五章 + De forskjellige literaturarter + Navneregister + Indhold」作末段"挪威语文学史全册"收尾——Broch+Seip 长篇以"特定年代(古挪-岛 + 民间 + 挪丹联合 + 新挪丹 + 新挪语)+特定篇数(192 页)+古挪语(古诺斯语)源头 + 挪威 1814 后文学"四拍推进"挪威语文学史"主线,剧情密度扎实。

«Ved siden av Edda-digtningen gik digtning av navngivne skalder. Skaldedigtningen, som helt tilhører nordmænd og islændinger, varer til det 14de aarhundrede. [...] Blandt hans kvæder skal vi merke Hǫfuðlausn, som han digtet paa en nat til ære for Eirik Blodøks. Mest kjendt av digtene hans er Sonatorrek (sønnetapet).»
«Sommeren 1857 kom Synnøve Solbakken ut. Den vakte stor opsigt baade i Danmark og Norge. Paa samme tid blev det lille skuespil Mellem slagene med emne fra kong Sverres historie opført paa teatret. Baade indholdet og formen var noget nyt og ukjendt.»

HEAD 立 Egil Skallagrimsson + Eirik Blodøks + Olav den hellige + Snorre Sturlasson 群作者,LATE 立 Synnøve Solbakken + Mellem slagene + Halte Hulda + Bjørnson + Welhaven 群——作家由"Brage + Volven + Egil + Hallfred + Snorre + Holberg + Wergeland + Welhaven + Ibsen + Bjørnson + Lie + Kielland + Garborg + Hamsun + Sigrid Undset"十五层身份织成一线,Broch+Seip 群作者铺陈典型。

«Den rikeste literatur i Norden vokste frem paa Island. Grunden til det var for en stor del at mange av de mest storættede og dannede nordmænd flyttet ut til Island. [...] Den ældre Edda indeholder kvæder som for størstedelen er blit til i tiden mellem 850 og 1050.»
«De unge gik mest i de gamle spor, og begivenheten i 1814 paavirket for en tid bare endnu sterkere de norske digtere i samme retning. [...] Deres digtning var mest patriotisk-lyrisk; det var det frie og selvstændige "klippeland" de sang om.»

HEAD 用"古挪-岛文学(古诺斯语)+ 维京移民 + edda"开篇节奏拉远,MID 用"1814 自由 + klippeland + 爱国抒情"作中段情节节奏提快——节奏在"开篇古典源头慢笔 vs 中段 1814 后爱国抒情快笔 vs 后段国家浪漫主义+文学社快笔 vs 末段总目录收束"四拍间分布合理。

«Den rikeste literatur i Norden vokste frem paa Island. Grunden til det var for en stor del at mange av de mest storættede og dannede nordmænd, især fra Vestlandet, som var misnøide med Harald Haarfagres haarde styre, flyttet ut til Island.»
«Lyder Sagen var en utpræget og eiendommelig natur, livlig og vittig. Han var meget selskabelig og interesserte sig levende for at studere mennesker. Ofte hamt val man ham spaserende med en bondemand, en eplekjærring, en kjører eller en drager, stundom med en halvdrukken slusk.»

同一段用古典挪语 «især fra Vestlandet» / «storættede og dannede nordmænd» + 学术化 «flyttet ut til Island» + 引文 + 作家小传 ——古典/学术/作家评传三体同段混用,是 Broch+Seip 挪威语文学史体的标志文笔。

«CHR. BROCH og M. SEIP / NORSK LITERATURHISTORIE / FOR GYMNASIET, LÆRERSKOLER OG HØIERE FOLKESKOLER / MED ET TILLÆG OM DE FORSKJELLIGE LITERATURARTER / SYVENDE UTGAVE / Kristiania / Marius Lunds Forlag / 1913»
«Bjørnson var i Kjøbenhavn vinteren 1856-57. Her kom han ind i en kreds av unge begavede mænd; i denne kreds vokste han i evne og i tro paa sig selv. Han gjorde færdig det første utkast baade til bondefortællingen "Synnøve Solbakken" og sagadramaet "Halte Hulda".»

HEAD 立 1913 Kristiania Marius Lunds Forlag + 挪威中学/师范/高校 + 古挪语(古诺斯语)+ 挪威语文学史,LATE 立 1856-57 Kjøbenhavn + Bjørnson kreds + Synnøve Solbakken + Halte Hulda——同段把 1913 挪威 Kristiania + 古挪语(古诺斯语)+ 19 世纪挪威 1814 后文学叠合,Broch+Seip 长篇的世界观厚度足。

«I. Den gamle norsk-islandske (norrøne) literatur.»

首章不写 19 世纪挪威综述,直以「I. Den gamle norsk-islandske (norrøne) literatur」+「norrøne」(古诺斯语)——开篇就立"古挪-岛文学源头"题,Broch+Seip 长篇元钩常见于此。

«I. Den gamle norsk-islandske (norrøne) literatur. / Den ældste bokstavskrift de nordiske folk hadde, var runene (egl. hemmelighet, hvisken, saa skrifttegn), som nordboene har lært av goterne.»
«1. Frihetsbegeistringens tid (omtr. 1814-30) 102 / 2. Norskhetstiden (omtr. 1830-40) 106 / 3. Nationalromantikken (omtr. 1840-70) 128 / 4. Realisme og naturalisme (omtr. 1870-90) 162 / 5. Tiden efter 1890 173 / De forskjellige literaturarter 179 / Navneregister 189 / Indhold 192»

HEAD 立"挪威+1913 Kristiania Marius Lunds+Broch+Seip+古挪-岛+edda+skaldekvad"四层创新,TAIL 立"挪威+1913+1814-30 爱国 + 1830-40 Norskhet + 1840-70 国家浪漫 + 1870-90 现实主义 + 1890 后"四层收束——Broch+Seip 把挪威语文学史从"文学断代史"扩展为"挪威语文学史教材 + 古挪语(古诺斯语)+ 挪威 1814-1913 全期 + 挪威中学文学教育",创新层次厚。

«3. Nationalromantikken (omtr. 1840-70) 128 / 4. Realisme og naturalisme (omtr. 1870-90) 162 / 5. Tiden efter 1890 173 / De forskjellige literaturarter 179 / Navneregister 189 / Indhold 192»

末段以「Nationalromantikken (1840-70)」+«Realisme og naturalisme (1870-90)»+«Tiden efter 1890»+«De forskjellige literaturarter»+«Navneregister + Indhold»五层收尾——用"四分挪威 19 世纪 + 文学体裁 + 作家名册 + 总目录"作四层收尾,留余震而非反转,符合 Broch+Seip 挪威语文学史教材的传统。