Vildanden

(til Gregers.) Han var ude i båd, skønner De; og så skød han på hende. Men han ser nu så kleint, far Deres. Hm; så blev hun bare skamskudt. GREGERS. Nå så; hun fik sig et par haggel i kroppen. HJALMAR. Ja, hun fik sådan en to--tre stykker. HEDVIG. Hun fik det under vingen, og så kunde hun ikke flyve. GREGERS. Nå, så dukked hun vel til bunds da? EKDAL (søvnig, med tykt mæle). Kan vide det. Gør altid så vildænderne. Stikker til bunds-- så dybt de kan vinde, far;--bider sig fast i tang og i tarre--og i alt det fandenskab, som der nede find's. Og så kommer de aldrig op igen.

老 Ekdal 半梦半醒的"野鸭被打中翅膀就沉到水底,再也浮不上来"自然自语,正是全剧野鸭象征的核心:被击中的生命咬住水草沉入黑暗,从此再无出路。

Hvad fan' vil det sige at være dæmonisk? Det er jo bare noget sludder, som jeg fandt på for at berge livet i ham. Havde jeg ikke det gjort, så var det stakkers skikkelige svinet bukket under i selvforagt og fortvilelse for mange herrens år siden. Og så gamle løjtnanten da! Men han har nu rigtignok fundet på kuren selv.

Relling 此句宣告自己一手制造 Molvik 的"dæmonisk"幻觉 + 放任老 Ekdal 阁楼养兔,直接把人物从"个性"还原为"医生手下的功能性角色"。

EKDAL (i loftsdøren, indenfor garnet). Hjalmar! HJALMAR. Nå? EKDAL. Er ræd, vi kommer til at flytte vandtrauget lige vel. HJALMAR. Ja, det er jo det, jeg har sagt hele tiden. EKDAL. Hm--hm--hm. (går fra døren igen.) HJALMAR (arbejder lidt, skotter mod loftet og rejser sig halvt). (Hedvig kommer ind fra køkkenet.) HJALMAR (sætter sig hurtig ned igen). Hvad er det du vil? HEDVIG. Jeg vilde bare ind til dig, far. HJALMAR (lidt efter). Jeg synes, du går sådan og snuser omkring. Skal du passe på kanske?

老 Ekdal 反复进出阁楼搅扰 Hjalmar,父女之间"我只是想来看你"的一问,让 Hjalmar 的"自我中心"在安静的对白中层层显形;五幕之慢恰恰在这类停顿中累积压力。

HJALMAR. I de første årene havde du det dog. GREGERS. Hvilke første år? HJALMAR. Efter at den store ulykke var sket. Og det var jo så naturligt, at du havde. Det var jo på et hængende hår, at din far selv var ble't trukket med ind i disse her--å, disse her skrækkelige historierne!

一句"den store ulykke"与"skrækkelige historierne"留白出 Hjalmar 的昔日家难与父亲入狱的全部过去,Ibsen 不说破,人物自陈即带出全剧的旧日阴影。

(Gamle Ekdal, med papirpakken under armen og en anden pakke i frakkelommen, kommer ind gennem gangdøren.) GINA. Hvor sent bedstefar kommer hjem idag. EKDAL. De havde stængt kontoret. Måtte vente hos Gråberg. Og så fik jeg gå igennem--hm. HEDVIG. Gav de dig noget nyt at skrive af, bedstefar? EKDAL. Hele pakken her. Vil du bare se. GINA. Det var jo bra'. HEDVIG. Og i lommen har du også en pakke. EKDAL Så? Snak; det er ikke noget. (sætter stokken fra sig i krogen.) Det blir arbejde for lang tid, dette her, Gina. (trækker den ene halvdør på bagvæggen lidt tilside.) Hys!

老 Ekdal 把外套口袋里偷来的酒藏在身上,回家对孙女 Hedvig 装没事又立刻探头去看阁楼野鸭;1884 挪威商人雇员 + 老军人的阁楼世界,在这一组家常对话里完整搭起。

GREGERS. Har vildanden sovet godt i nat? HEDVIG. Jo tak, jeg tror visst det. GREGERS. Holder De også gerne til der inde hos vildanden? HEDVIG. Ja, for jeg får da lov at gå derind, og så ligger den så tamt og så sørgmodig; men det er dog så rart at se den.

Gregers 一句"野鸭睡得好吗"瞬间把读者牵进阁楼内室的秘密;Hedvig 答"它躺得那么驯服那么忧伤"一语双关,悬念锁在"驯服/忧伤"四字。

GREGERS. Og hvad kur bruger De så for Hjalmar? RELLING. Min sædvanlige. Jeg sørger for at holde livsløgnen oppe i ham. GREGERS. Livs--løgnen? Jeg hørte ikke rigtig--? RELLING. Jo, jeg sa' livsløgnen. For livsløgnen er det stimulerende princip, det, ser De. GREGERS. Må jeg spørge, hvad det er for en livsløgn, Hjalmar er befængt med? RELLING. Nej tak; jeg forråder ikke slige hemmeligheder til kvaksalvere. De var i stand til at forkluddre ham endnu mere for mig. Men metoden er probat. Jeg har anvendt den på Molvik også. Ham har jeg gjort «dæmonisk». Det er nu den fontanellen, jeg måtte sætte ham i nakken. GREGERS. Så Hjalmar er da ikke dæmonisk heller. RELLING. Nej, hvad Satan er der dæmonisk ved ham, den stakkers fotograf! GREGERS. Så følger da livsløgnen som det stimulerende princip i Hjalmar--? RELLING. Ja, det er det. For Hjalmar ser De, den går så vidt, at han i grunden er slet ikke forelsket i Gina. GREGERS. Hvad! Er han da ikke det? RELLING. Nej, det forstår sig, ikke hvad han selv kalder forelsket. Og ikke det heller at Gina er så aldeles inderlig hengiven til ham. GREGERS. Hvad siger De--! Hvad gør hun da? RELLING. Hun holder af ham, det ser De.

Relling 此处明言"livsløgnen = 生命-谎言 = 普通人赖以维生的兴奋剂",直对 Gregers 的"理想要求";此概念首创于 Ibsen 此剧,后世存在主义心理学(弗洛姆《逃避自由》/ 莱恩)皆承其余响。

GREGERS (hæst). På havsens bund--. HJALMAR (springer op). Jo, jo, hun må leve! Å, gud velsigne dig, Relling,--bare et øjeblik,--bare så længe til jeg kan få sagt hende, hvor usigelig jeg holdt af hende hele tiden! RELLING. Hjertet er truffet. Indre forblødning. Hun døde på stedet. HJALMAR. Og jeg, som jog hende fra mig som et dyr! Og så krøb hun forskræmt ind på loftet og døde i kærlighed for mig. (hulkende.) Aldrig få gøre det godt igen! Aldrig få sige hende--! (knytter hænderne og skriger opad:) Å, du der oppe--! Hvis du er da! Hvi gjorde du mig dette!

Hjalmar 从"决裂出走"骤回"绝望挽留",这声对上帝的质问既是情感爆发也是 Ibsen 对"理想要求"最大的反讽:Hedvig 用野鸭献祭回应父亲,父亲却只能对着苍天嘶吼。