Fru Marie Grubbe

«I Stuen med de røde Purpurtæpper og den forgyldte Alkove ligger Griseldis for Margrevens Fødder, men han støder hende bort; nys har han revet hende op fra det lune Leje, nu aabner han den smalle, rundbuede Dør, og den kolde Luft strømmer ind paa den stakkels Griseldis, der ligger paa Gulvet og græder, og der er intet Andet mellem det kolde Nattepust og hendes varme, hvide Legeme end det tynde, tynde Lin.»
«En sollys Sommerdag begrov de hende ved Sørens Side, og udover det blanke Sund og de korngyldne Marker, sang det fattige Ligfølge, træt af Varmen, uden Sorg og uden Tanke: Vreden din afvend, Herre Gud, af Naade, Riset det blodigt, som os over Maade, Plaget saa redelig af en Vredes Brynde, Fordi vi synde.»

五幕对应四段抽读(童年+临终+情事+葬仪),长篇自然主义结构完整。

««Galne Præstehund, gaar han nu!» hvæsede Ulrik Christian frem mellem de sammenbidte Tænder, «ejns -- zwej --!» «og om Eders Synder vare røde som Blod, ja, som tyriske Purpur ...»»
««Hvem er I?» spurgte hun, «og var de sande, de Ord, I sagde?» Daniel havde ondt ved at holde sig opret ved Laagen, saadan rystede han. «Daniel Knopf, velbaarne Madame, den galne Daniel,» svarede han, «bryd Jer intet om hans Snak, det løber ham saadan af Tungen, Redt og Uredt mellem hinanden, Hjærneavner og Tungetærsken, Tungetærsken og intet Andet.»»

群人物靠"贵族-王族-海员-狂人-神父-管家"六阶层展开,各阶层有方言(贵族 Marie 用"velbaarne Madame" / 狂人 Daniel 用"galne Daniel" / 病人 Ulrik Christian 用"tyriske Purpur"古词),是 Jacobsen 丹麦自然主义长篇的典型 cast 结构。

«Denne Blomsterlød, der krusede sig i Skjær og Skygger, fra Hvidt, der rødmer, til Rødt, der blaaner, fra fugtig Rosa, der næsten er tung, til et Lilla saa let, at det kommer og gaar som om det drev i Luften --. Hvert enkelt, rundet Blomsterblad, yndigt hvælvet, blødt i Skyggen, men i Lyset med tusinde neppe synlige Gnister og Blink; med alt sit favre Rosenblod samlet i Aarer og spredt i Huden ... og saa den tunge, søde Duft, den drivende Em af _den_ røde Nektar, som koger i Blomsterets Bund. Hurtigt strøg hun sine Ærmer op og lagde de nøgne Arme ned i Rosernes milde, fugtige Kjølighed.»
«En sollys Sommerdag begrov de hende ved Sørens Side, og udover det blanke Sund og de korngyldne Marker, sang det fattige Ligfølge, træt af Varmen, uden Sorg og uden Tanke: Vreden din afvend, Herre Gud, af Naade, Riset det blodigt, som os over Maade, Plaget saa redelig af en Vredes Brynde, Fordi vi synde.»

开篇用"Skjær og Skygger / Hvidt der rødmer / Rødt der blaaner"延音词拉慢场景,TAIL 段用教会颂歌"Vreden din afvend"短句加速——Jacobsen 自然主义长篇节奏谱完整。

«Denne Blomsterlød, der krusede sig i Skjær og Skygger, fra Hvidt, der rødmer, til Rødt, der blaaner, fra fugtig Rosa, der næsten er tung, til et Lilla saa let, at det kommer og gaar som om det drev i Luften --. Hvert enkelt, rundet Blomsterblad, yndigt hvælvet, blødt i Skyggen, men i Lyset med tusinde neppe synlige Gnister og Blink; med alt sit favre Rosenblod samlet i Aarer og spredt i Huden ... og saa den tunge, søde Duft, den drivende Em af _den_ røde Nektar, som koger i Blomsterets Bund.»
«Helvedes Nød og Kvaler er større end noget Menneske kan fatte, thi om En døde radebrækket og under Kneb af gloendes Tænger og han vaagnede udi Helvedes Ild, han vilde længes til sin Bøddelsted som til Abrahams Skjød. Vel er Sot og Sygdomme bedske for Menneskens Kjød, naar de som en Trækvind piner sig Tomme for Tomme gjennem alle Fibre og naar de spænder Senerne som de skulde briste, naar de brænder som salten Ild i Livets Indvolde og gnaver med sløve Tænder paa Legemets inderste Marv, men Helvedes Kvaler er som en susende Stormvind af Smerter.»

同一段用高门古典"Hun lukkede sine Øjne og sad ganske stille"+意象派玫瑰"Hvidt der rødmer / Rødt der blaaner"+Præsten 古丹麦宗教语"Hade brændende gloendes Tænger"——三语杂糅+意象派描写是 Jacobsen 丹麦自然主义长篇的标志文笔。

«Det var den fjortenaarige Marie Grubbe, Datter af Hr. Erik Grubbe til Tjele Hovedgaard. Skumringens blaa Skjær laa over Tjele. Duggen var falden og havde gjort Ende paa Høkjørslen. Gaardens Piger var i Stalden og malkede; Karlene rumsterede omkring i Agerum og Selekammer; Hovbønderne stode i Flok uden Porten og ventede paa at blive ringet til Nadve.»
«At Daniel og hans Søster var komne til Frederiksborg, var gaaet saaledes til: den arme Livsens Korthed havde efter Scenen i Statafkroen fattet en afsindig Kjærlighed til Marie Grubbe. En fattig, fantastisk Kjærlighed, der Intet haabede, fordrede eller ventede andet end golde Drømme. Ikke mere.»

Tjele 庄园+哥本哈根宫廷+Frederiksborg+Jægerspris+Helsingør+丹麦教会六层世界叠加,Jacobsen 把 17 世纪 70 年代丹麦贵族-王族-海员-庄园-葬仪六场景织成单本。

«I Stuen med de røde Purpurtæpper og den forgyldte Alkove ligger Griseldis for Margrevens Fødder, men han støder hende bort; nys har han revet hende op fra det lune Leje, nu aabner han den smalle, rundbuede Dør, og den kolde Luft strømmer ind paa den stakkels Griseldis, der ligger paa Gulvet og græder, og der er intet Andet mellem det kolde Nattepust og hendes varme, hvide Legeme end det tynde, tynde Lin.»
«En sollys Sommerdag begrov de hende ved Sørens Side, og udover det blanke Sund og de korngyldne Marker, sang det fattige Ligfølge, træt af Varmen, uden Sorg og uden Tanke: Vreden din afvend, Herre Gud, af Naade, Riset det blodigt, som os over Maade, Plaget saa redelig af en Vredes Brynde, Fordi vi synde.»

首段以"中世纪 Griseldis+童话 Bruhnhylde"作 Marie 命运的悬念钩,TAIL 段以"夏日葬仪+教会颂歌"作收束钩——双钩照应是 Jacobsen 丹麦自然主义长篇少见的人物-命运双钩设计。

«Denne Blomsterlød, der krusede sig i Skjær og Skygger, fra Hvidt, der rødmer, til Rødt, der blaaner, fra fugtig Rosa, der næsten er tung, til et Lilla saa let, at det kommer og gaar som om det drev i Luften --. Hvert enkelt, rundet Blomsterblad, yndigt hvælvet, blødt i Skyggen, men i Lyset med tusinde neppe synlige Gnister og Blink; med alt sit favre Rosenblod samlet i Aarer og spredt i Huden ... og saa den tunge, søde Duft, den drivende Em af _den_ røde Nektar, som koger i Blomsterets Bund.»

玫瑰段 6+ 行连珠炮("Hvidt der rødmer / Rødt der blaaner / fugtig Rosa / Lilla saa let / Blomsterblad yndigt hvælvet / favre Rosenblod samlet i Aarer / røde Nektar som koger")—— 1876 年丹麦自然主义长篇少见的形式创新(印象派视觉/嗅觉联觉 + 自然主义细节),故 94。

«Endnu et langt, langt Aar maatte Marie drages med Livet. Saa blev hun pludseligt syg og døde. Hun var under sin hele Sygdom slet ikke ved sin Forstands Brug, og Præsten kunde derfor hverken bede med hende eller berette hende. En sollys Sommerdag begrov de hende ved Sørens Side, og udover det blanke Sund og de korngyldne Marker, sang det fattige Ligfølge, træt af Varmen, uden Sorg og uden Tanke: Vreden din afvend, Herre Gud, af Naade, Riset det blodigt, som os over Maade, Plaget saa redelig af en Vredes Brynde, Fordi vi synde.»

末段以"夏日葬仪+教会颂歌+穷人送葬+无悲无思"作半悲剧收束,把中段 Marie 3 任丈夫命运阴影部分解构,但 Marie 已死,Søren 已葬,余震而非大团圆——是 Jacobsen 丹麦自然主义长篇的典型余震收尾。