← 海图 · 如何读分

Hyld og Humle: Fortællinger

Sophie Breum (1858-1928, 丹麦女作家)

82.0 / 100

《Hyld og Humle: Fortællinger》暂无已发布工艺分。

阅读协议 · coverage_notes

四段抽读, 全文 ~5583 行 (含 Gutenberg license), 8 篇短篇之合集。HEAD (~1%, L84-L200): 开篇 MØDRE 之 'Den unge Frue lod Romanen synke ned paa sit Skød og gabede træt' (L87) 之 '无聊-太太-之 first-line-anchor + 'Rejste sig derpaa og lukkede Fløjdørene ind til det lille vaabendekorerede Forværelse, hvor Aviser og Aargange af »Puk« og »Fliegende Blätter« laa ordnede paa Midterbordet' (L95-L97) 之 '1900-哥本哈根-家庭-之'puk-and-fliegende-blätter-anchor + 'Hun satte sig mageligt til Rette og sad og saa lidt ud i Stuen. Strakte saa Haanden ud, tog Cigaretetuiet ... tændte; et Øjeblik sad hun med Cigaretten i Haanden og røg lidt; saa var heller ikke det morsomt længere' (L111-L114) 之 '无聊-太太-之cigarette-boredom-paradigm + 'Holdt pludselig op med en Mine, som om noget havde berørt hende ubehageligt -- -- igen dette: en overmægtig Sanselighed og en pinefuld Lidenskabelighed, der krævede sit Offer for bagefter at lade Livet ligge hen -- dobbelt øde, trist og indholdsløst' (L117-L120) 之 '太太-之'overmægtig-Sanselighed-之 1900-资产阶级-女性-sexual-empty-anchor + '»Manse bliver ved at græde; han længes vist efter sit Bad og sin Mad. Trine og jeg kan jo godt besørge det, hvis Fruen er træt.«' (L133-L134) 之 '侍女-与-太太-之阶级-对话 + 'Doktorens Øjne straalede; da han traadte ind, var han endnu lidt ærgerlig efter en hidsig Debat om kommunale Sager med Borgmesteren' (L153-L154) 之 '医生-丈夫-之communal-debate-之public-anchor + 'En Uge efter sad Fruen i Spisestuen med Fødderne paa en høj Skammel; paa hendes Skød laa den lille Dreng, der havde været farlig syg i flere Dage' (L160-L162) 之 '孩子-病-之 farlig-syg-之死亡-逼近。MID (~30%, L1700-L1900): DEN DRISTIGE 之 'Aarets sidste Timer randt langsomt ud i den uendelige Ensomhed. Inden Døre søgte Menneskene sammen -- Frænder og Venner, Husbondsfolk og Tyende, Lavsbrødre og Landsknægtenes hjemløse Skarer. Men en var alene inden for Stadens brede Mure' (L1708-L1713) 之 '年终-夜-之 'den uendelige Ensomhed' 之 medieval-Danish-frame + 'hendes Navn var Audacia. Ellers kendte ingen hende, og ingen frittede, naar hun ærbart gik sin Gang til Brønden eller til Kirken' (L1718-L1720) 之 'Audacia-as-Latin-名字-之 medieval-anchor + 'Set gennem det grønne, tykke Glar, der sad rundt og fast mellem Blyet, blegnede Stjernerne til sære, formummede Blink' (L1726-L1727) 之 'medieval-bly-glas-之感官 + 'Ved Bislag og Vinduesskodder var der tynde Lysstriber. Klang af Menneskestemmer, Instrumenter og klirrende Tinkander ringlede fra Værtshuset ud i Luften' (L1739-L1741) 之 'medieval-by-night-之 听觉-anchor + '_Kunde_ hun gemme hele Verden i en lun Favn, hvor Sorger og Nød kun drog forbi som store, fjerne Skyer!' (L1775-L1776) 之 'Audacia-之'救-赎-之 愿望-之 cosmic-anchor + 'Hendes Blod brændte. Knugende Syner stod for hendes Blik: Ensomme, angstfulde, bøjede Mennesker, der med deres Sjæls sidste Kraft higede efter et læskende Haab' (L1806-L1811) 之 'Audacia-之'救-赎-之 愿景-之 medieval-saint-paradigm + 'Før Midnat stod Audacia ved Tidens Borg. Saa truende sælsom rejste den sig i Mørket, at hun i Rædsel løb og løb' (L1850-L1852) 之 'Tidens-Borg-之 cosmic-horror-之moment + 'Foran det store Ildsted saa hun Ryggen af den, hun saa møjsomt havde søgt, -- _Tiden_ selv. Bøjet og hvidhaaret syslede han med Kolber og Digler og alskens sært skinnende og boblende Væsker' (L1890-L1892) 之 'Tiden-alchemist-之 medieval-personified-Time。LATE (~55%, L3300-L3475): KAPTAJNENS DATTER 之 'En Januardag var det efter flere Dages stærkt Snefald begyndt at tø. Sneen, der var falden saa munter og let, laa nu tung og halvsmudsig' (L3304-L3306) 之 'Januar-雪-之 scene-setting + 'Yderst ved det store, røde Pakhus laa »Neptun«, hjemkaldt fra England for at komme under Reparation. Hans, der endnu var Styrmand ombord, havde fra London skrevet' (L3314-L3317) 之 'Neptun-skip-之 anchor + 'det var aabent Spil, han skulde ikke komme hjem og tro, at hun havde siddet og ventet paa, at han skulde komme og forlove sig med hende. Hun var ikke af dem, der ikke kunde kende lidt til et Mandfolk uden straks at tænke sig Forlovelse og den Slags' (L3327-L3332) 之 'Marie-之 'aabent-Spil-之 1900-女性-'open-game-之 anchor + 'For Mindet om Hans, ung og betaget af en ren Sorg, der hævede ham over Omgivelsernes jævne Lystighed, og Mindet om Skibet, der i Festdragt, med Forventningens Glans over sig styrede gennem de solbeskinnede Bølger, -- er dog det, der har vakt det blødeste, kønneste og det mærkeligste i hendes Sind' (L3351-L3357) 之 'Marie-之 'Hans-as-Festdragt-之 symbol-of-uncorrupted-之 1900-女性-浪漫-anchor + '»Jeg glemmer Herligheden med »Neptun«, men jeg finder mig ikke i at glemme Hans, og jeg kan ikke lade være at holde af ham, selv om han aldrig skal faa det at vide!«' (L3360-L3362) 之 'Marie-之 'silent-devotion 之 1900-女性-之 ethical-anchor + 'Da han mærkede, at hun havde set det, rejste han sig og tog om hendes Hænder. De var begge af samme Højde, stod og saa' hinanden fast ind i Øjnene' (L3421-L3424) 之 'Marie-Hans-之 'portræt-i-Laaget-之 'silent-courtship-之 anchor。TAIL (~96%, L5400-L5550): TO SØSTRE 后续 / REKREATION / DEN HØJE MAND / EN KÆRLIGHEDSHISTORIE 之 Per Hansen 拜访 Line 之 'Han tog Hatten af, rystede paa Hovedet, lo lidt, vendte sig saa til Line, -- Svogeren havde demonstrativt ladet dem være ene, -- og sagde med et Smil og et Suk' (L5402-L5404) 之 'Per-Line 之 'Smil-og-Suk-之 老-未婚-农夫-之 courtship-moment + '»Ja, dengang var man ret en lieber Gut!«' (L5406) 之 'Per-之 'tysk-lieber-Gut 之 cosmopolitan-anchor + 'Line, der ogsaa paa en Maade var betaget, svarede ud af _sin_ Tankegang: »Ja, ordentlig, det er her. De sku' se Spisekammerhylderne. -- Vores Familie har nu alleti'er været te' aa sli'e. Je' kom u' at tjene, da je' var ti Aar, Per Hansen!«' (L5408-L5413) 之 'Line 之 Jutland-dialect-之 'Je'-kom-u'-at-tjene-之 'Jutland-patois-anchor + '»Saadan gamle Mandfolk, naar vi bliver gamle, saa duer vi sgu'te te' andet end te' og smi'e paa Møtningen!«' (L5496-L5497) 之 'Per-之 'Jutland-old-male-之 'sgu'te-te' 之 patois-anchor + '»Fan'eme!« udbrød han, »jeg givter Dem, Line!«' (L5547) 之 'Per-之 突然-求婚-之 1900-Jutland-patois-climax。

八维证据 (无 JS 可读)

plot
Den unge Frue lod Romanen synke ned paa sit Skød og gabede træt.
Aarets sidste Timer randt langsomt ud i den uendelige Ensomhed.
En Januardag var det efter flere Dages stærkt Snefald begyndt at tø.
»Fan'eme!« udbrød han, »jeg givter Dem, Line!«
cast
Den unge Frue lod Romanen synke ned paa sit Skød og gabede træt.
hendes Navn var Audacia.
Foran det store Ildsted saa hun Ryggen af den, hun saa møjsomt havde søgt, -- _Tiden_ selv.
»Vores Familie har nu alleti'er været te' aa sli'e. Je' kom u' at tjene, da je' var ti Aar, Per Hansen!«
pace
Hun satte sig mageligt til Rette og sad og saa lidt ud i Stuen.
Saa truende sælsom rejste den sig i Mørket, at hun i Rædsel løb og løb, flygtende fra det Maal, hun havde higet imod.
Hun ilede frem i Mørket. Kulden strammede sig haardt sammen om hendes Legeme.
Marie gik videre langs Bolværket for at se paa Navnepladen agter.
prose
igen dette: en overmægtig Sanselighed og en pinefuld Lidenskabelighed, der krævede sit Offer for bagefter at lade Livet ligge hen -- dobbelt øde, trist og indholdsløst.
_Kunde_ hun gemme hele Verden i en lun Favn, hvor Sorger og Nød kun drog forbi som store, fjerne Skyer!
For Mindet om Hans, ung og betaget af en ren Sorg, der hævede ham over Omgivelsernes jævne Lystighed.
»Ja, ordentlig, det er her. De sku' se Spisekammerhylderne. -- Vores Familie har nu alleti'er været te' aa sli'e. Je' kom u' at tjene, da je' var ti Aar, Per Hansen!«
world
hvor Aviser og Aargange af »Puk« og »Fliegende Blätter« laa ordnede paa Midterbordet.
Aarets sidste Timer randt langsomt ud i den uendelige Ensomhed. Inden Døre søgte Menneskene sammen -- Frænder og Venner, Husbondsfolk og Tyende, Lavsbrødre og Landsknægtenes hjemløse Skarer.
Yderst ved det store, røde Pakhus laa »Neptun«, hjemkaldt fra England for at komme under Reparation.
»Vores Familie har nu alleti'er været te' aa sli'e. Je' kom u' at tjene, da je' var ti Aar, Per Hansen!«
hook
Den unge Frue lod Romanen synke ned paa sit Skød og gabede træt.
Hun satte sig mageligt til Rette og sad og saa lidt ud i Stuen. Strakte saa Haanden ud, tog Cigaretetuiet paa det lille Bord og tændte.
Holdt pludselig op med en Mine, som om noget havde berørt hende ubehageligt -- -- igen dette: en overmægtig Sanselighed og en pinefuld Lidenskabelighed.
innov
Rejste sig derpaa og lukkede Fløjdørene ind til det lille vaabendekorerede Forværelse, hvor Aviser og Aargange af »Puk« og »Fliegende Blätter« laa ordnede paa Midterbordet.
_Kunde_ hun gemme hele Verden i en lun Favn, hvor Sorger og Nød kun drog forbi som store, fjerne Skyer!
For Mindet om Hans, ung og betaget af en ren Sorg.
»Fan'eme!« udbrød han, »jeg givter Dem, Line!«
ending
Han tog Hatten af, rystede paa Hovedet, lo lidt, vendte sig saa til Line, -- Svogeren havde demonstrativt ladet dem være ene, -- og sagde med et Smil og et Suk, der saa udmærket forenedes om hans gnavne Mund.
»Ja, dengang var man ret en lieber Gut!«
»Saadan gamle Mandfolk, naar vi bliver gamle, saa duer vi sgu'te te' andet end te' og smi'e paa Møtningen!«
»Fan'eme!« udbrød han, »jeg givter Dem, Line!«

预渲染页(无 JS 可读)。完整八维摘句与手记链请打开交互详情。

打开完整详情 →

© 2026 通天尺规 Babelspan · 原创内容转载请注明出处 · 版权与转载